Thybotech udfører både termisk indsmeltning og sprøjtning for alle typer erhverv og industri. Vi er eksperter inden for renovering, reparation og servicering af pumper og maskinanlæg. Vi dækker hele Danmark og tilbyder desuden professionel rådgivning for vores kunder.
For at bevare effektiviteten og forlænge holdbarheden af maskinelementer og andre dele, der er følsomme overfor korrosion, kan man anvende termisk sprøjtning eller indsmeltning. Levetiden på de renoverede emner kan i nogle tilfælde forlænges helt op til 5 gange, da der er et meget højt karbidindhold i belægningerne.
Hvad er termisk sprøjtning?
Termisk sprøjtning er en proces, hvor man opvarmer metalpulver og påsprøjter ønskede sliddele. Der kan blandt andet være tale om lejepasninger, snøreliv på aksler, pumpedele, geardele, aksler, glidelejer, tætninger, maskindele, ventilstænger, stempler, føringer, valser, slidskinner eller andre maskinelementer. Til denne type korrosionsforebyggelse anvender vi CASTOLIN CastoDyn DS 8000, som er enormt effektivt og økonomisk bæredygtig til formålet.
Hvad er termisk indsmeltning?
Termisk indsmeltning er en proces, hvor man påsprøjter metalpulver, og indsmelter med ilt og gas. Man opvarmer emnet først, derefter påsprøjter man metalpulver. Til sidst en indsmeltning af det påsprøjtede materiale i emnet.
Efter bearbejdningen kan der kun slibes med diamantsten. Denne metode kan bruges, hvor man har enormt stor slid, som på f.eks. ruller, medbringer, griber, skær, skinner og andet lignende udstyr. Ved valg af termisk påsprøjtning eller indsmeltning som korrosionsforebyggende overfladebehandling benytter vi CASTOLIN Eutalloy og CastoFuse.