Reparation og forebyggende vedlighold af pumper og maskiner

Vi skaber tryghed for kunden
​Døgnservice​

Termisk pålægning og indsmeltning​

GASTOLIN CastoDyn DS 8000

Termisk påsprøjtning er en proces, hvor man opvarmer metalpulver og påsprøjter ønskede sliddele. Der kan blandt andet være tale om lejepasninger, snøreliv på aksler, pumpedele, geardele, aksler, glidelejer, tætninger, maskindele, ventilstænger, stempler, føringer, valser, slidskinner eller andet.

GASTOLIN Eutalloy og CastoFuse

Termisk indsmeltning er en proces, hvor man påsprøjter metalpulver, og indsmelter med ilt og gas. Man opvarmer emnet først, derefter påsprøjter man metalpulver. Til sidst en indsmeltning af det påsprøjtede materiale i emnet. Efter bearbejdningen kan der kun slibes med diamantsten. Denne metode kan bruges hvor man har enormt stor slid, som på eksempelvis ruller, medbringer, griber, skær, skinner og andet udstyr.​

Levetiden på de renoverede emner kan i nogle tilfælde forlænges helt op til 5 gange, da der er et meget højt karbidindhold i belægningerne.

Wolframkarbid har en hårdhed på ca. 2200 HV5 - typiske slidpartikler som for eksempel kvarts/sand har en hårdhed på ca. 1200-1500 HV5. Til sammenligning ligger hårdheden ved diverse varmebehandlinger (hærdning) typisk på 700-800 HV5. Termisk sprøjtning vil give en væsentlig højere slidbestandighed og styrke. Men det kræver en meget nøjagtig proces i forbearbejdningen samt efterbearbejdningen. I hver proces af bearbejdning vurderes der, om emnet skal drejes eller slibes på mål.

Fordelene ved processen er ikke kun den betydelige længere levetid, men også en meget lav friktionskoefficient, gode slidegenskaber og gode korrosionsegenskaber. Det er i de fleste tilfælde en langt bedre løsning, at købe et billigere materiale og få dette belagt med en tynd belægning, frem for at købe dyrere værktøjsstål der efterfølgende skal varmebehandles. Det er ikke kun en fordel i forhold til økonomi, men også i forhold til slidbestandighed.

Ring til Thybotech ApS på telefon 20 86 26 40​ hvis du har brug for hurtig assistance ved akut nedbrud.​

Maskiner og udstyr fra værkstedet og GASTOLIN

Firmaoplysninger​

Thybotech ApS

CVR: ​30496582

Adresseoplysninger​

Industrivej 12

8653 Them

Kontaktoplysninger

Sociale medier